Bananens historie: fra Ny Guinea til danske køkkener

Bananen blev først domesticeret på Ny Guinea. Plantefossiler (fytolitter) fra Kuk-sumpen dateres til ca. 10.000–6.500 år før nu, og dansk Wikipedia skriver, at forskere mener, at man dyrkede bananer dér for mere end 7.000 år siden. Derfra bredte frugten sig over havet og over land, og i dag står én sort, Cavendish, for omkring 99 % af eksporten til de rige lande.

Overblik

Fra Ny Guinea til Sydøstasien

De første dyrkede bananer stammede fra frøløse planter af Musa banksii. Dyrkningen bredte sig mod vest til øerne i Sydøstasien, hvor de dyrkede planter krydsede sig med andre Musa-arter. Det er disse krydsninger, der er ophavet til nutidens triploide sorter. Austronesiske folk bragte bananerne videre til Oceanien, Afrika, Sydasien og Indokina. Hvordan sorterne er opbygget, står på siden om banansorter, og planten selv er beskrevet under bananplanten.

Til Afrika, Mellemøsten og Middelhavet

Bananen menes at være nået til Afrika, da austronesere bosatte sig på Madagaskar omkring år 600. En tidligere vej via Østafrikas kyst er ikke udelukket. I islamiske tekster fra 800-tallet nævnes bananer, i 900-tallet fandtes de i Palæstina og Egypten, og derfra spredte de sig til Nordafrika og det mauriske Spanien. I 1458 blev der beskrevet bananplantager på Cypern.

Europæere og plantager

Magellans ekspedition stødte på bananer på Guam og i Filippinerne i 1521. I 1500-tallet bragte portugisiske søfolk bananer fra Vestafrika til Sydamerika, og i 1400- og 1500-tallet anlagde portugisiske kolonister bananplantager på øerne i Atlanterhavet, i Brasilien og i Vestafrika.

I Nordamerika blev bananer først almindelige fra 1880’erne. I Europa var de ikke særlig kendte i victoriatiden.

Navnet

Ifølge Den Danske Ordbog kom ordet „banan“ til dansk fra spansk eller portugisisk banana og er oprindeligt et vestafrikansk ord. Wikipedia nævner, at ordet muligvis stammer fra wolof banaana. Slægtsnavnet Musa, som Linné opstillede i 1753, er måske opkaldt efter en læge hos kejser Augustus, eller også har Linné tilpasset det arabiske mauz.

Kølede skibe og eksport

Det første kølede bananskib sejlede i 1901 med 23.000 bananstængler fra Jamaica til Storbritannien. I 1935 importerede Storbritannien 20 millioner bananstængler. Bananer, frugt og kød har historisk været de vigtigste varer på kølede fragtskibe, som i dag delvist er afløst af kølecontainere.

Bananhandelen har også sat sit præg på sproget. Udtrykket „bananrepublik“ blev skabt i 1904, og det omtales nærmere på siden om bananhandel.

Fra Gros Michel til Cavendish

Gros Michel var den vigtigste eksportbanan frem til 1950’erne. Den har en tyk skræl, der tåler stød, og tætte klaser, der er lette at fragte. I 1950’erne ødelagde panamasyge store plantager i Mellemamerika, og fra 1960’erne gik eksportørerne over til Cavendish. I Ulua-dalen i Honduras blev ca. 30.000 ha plantage ryddet mellem 1940 og 1960.

Panamasyge skyldes jordsvampen Fusarium oxysporum f. sp. cubense. Race 1 angriber Gros Michel, mens Cavendish er modstandsdygtig over for den race.

Cavendish har navn efter hertugen af Devonshire, hvis familienavn var Cavendish. Omkring 1834 modtog han bananer fra Mauritius, og hans overgartner dyrkede dem i drivhusene på Chatsworth House. Sorten blev altså dyrket i hertugens drivhus og opkaldt efter ham. Siden 1950’erne har Cavendish-bananer været de mest handlede bananer internationalt.

Panamasyge i dag

En ny variant, TR4 (Tropical Race 4), angriber Cavendish. Den blev ifølge Wikipedias artikel om sygdommen opdaget i Taiwan i 1989, mens artiklen om bananen angiver 1993. Colombia erklærede national nødsituation i august 2019, Peru registrerede det første fund i april 2021, og sygdommens tilstedeværelse i Ecuador blev bekræftet i januar 2026. Svampens hvilesporer kan overleve op til 30 år i jorden, og svampemidler virker stort set ikke. Det mest lovende langsigtede værn er modstandsdygtige sorter.

Bananer i Danmark

En dansk dokumentarfilm, dateret til 1931, viser, hvordan bananstænglerne hænges op i kæder og føres gennem lange gange til et modningslager i København, før de kontrolleres, pakkes og køres ud til detailhandlen.

Efter at rationeringen blev ophævet i 1952, var der i 1950’erne ud over danske råvarer stort set kun kaffe, te, appelsiner og bananer at få. I 1965 dukker betegnelsen „sydfrugter“ op i Danmarks Statistiks detailpriser, og et par år senere registreres bananer som en selvstændig vare.

Hvordan modningen foregår i dag, står på siden om modning af bananer, og hvor bananerne dyrkes, beskrives under hvor kommer bananer fra. Flere emner findes på forsiden.