Banansorter – Cavendish, Gros Michel, røde bananer og madbananer

Hvor mange banansorter findes der?

Ifølge Videnskab.dk (2016) findes der omkring 1.000 bananvarieteter. Det præcise tal er usikkert, for navnene er forvirrende: samme navn kan bruges om forskellige kloner, og mange sorter har flere navne. Af alle sorterne er Cavendish langt den mest udbredte og står for størstedelen af verdenshandlen med bananer.

Mange af sorterne dyrkes lokalt og er sjældne i den internationale handel, hvor en enkelt sort fylder næsten alt. Her gennemgås de vigtigste typer.

Genomgrupper: AA, AAA, AAB og ABB

De fleste spiselige bananer stammer fra to vilde arter, Musa acuminata (A) og Musa balbisiana (B), eller fra krydsninger mellem dem. Sorterne inddeles derfor efter, hvor mange kromosomsæt de har, og hvilken af arterne de stammer fra. Antallet af bogstaver angiver antallet af kromosomsæt: AA er diploid, mens AAA, AAB og ABB er triploide. Systemet blev foreslået i 1955, men gruppernes navne er ikke helt præcise, så de skal ikke tages for pålydende.

Cavendish: den almindelige gule banan

Cavendish-bananerne er triploide sorter i genomgruppe AAA. Siden 1950’erne har de været de mest handlede bananer internationalt, efter at de afløste Gros Michel. I 1998–2000 udgjorde de 47 % af verdens bananproduktion, og ifølge engelsk Wikipedia står de for omkring 99 % af eksporten til de rige lande. Dwarf Cavendish er den mest dyrkede klon, mens Grande Naine er den vigtigste i international handel.

Navnet stammer fra William Cavendish, 6. hertug af Devonshire. Omkring 1834 modtog han bananer fra Mauritius, og hans gartner dyrkede dem i hertugens drivhuse. Planten blev beskrevet som Musa cavendishii. Sorten er altså dyrket af hertugens gartner og opkaldt efter hertugen, ikke forædlet af ham. Gartneren vandt en medalje for arbejdet i 1835.

Cavendish formerer sig ikke kønnet, så alle planterne er genetisk ens. Det gør sorten sårbar over for sygdomme. Mere om selve planten står under bananplanten.

Gros Michel: den tidligere eksportbanan

Gros Michel (genomgruppe AAA) var den vigtigste eksportbanan frem til 1950’erne. Den har en tyk skræl, der tåler stød, og tætte klaser, der er lette at fragte. I dag er den næsten helt afløst af Cavendish.

Gros Michel har mere isoamylacetat end Cavendish, og det er det stof, der typisk bruges som bananaroma. Det er dog en myte, at kunstig bananaroma blev udviklet ud fra Gros Michel. Skiftet mellem de to sorter hænger sammen med panamasyge, som omtales nedenfor, og indgår også i bananens historie.

Små gule og røde bananer

Lady Finger hører til gruppe AA. Frugterne bliver ca. 10–12,5 cm lange og har tynd, lysegul skræl. Navnet er blevet brugt om flere forskellige kloner, også i grupperne AB og AAB, så det kan være uklart, hvilken banan der menes. Dansk Wikipedia nævner, at sorten kaldes Babybanane på tysk og også findes i en rød form.

Den røde banan hører til gruppe AAA. Den har rødlilla skræl og cremet til lyserødt frugtkød og beskrives som blødere og sødere end Cavendish.

Madbananer og skellet til dessertbananer

Skellet mellem „banan“ og „madbanan“ er ikke skarpt. I Nordamerika og Europa skelner man mellem små, søde bananer, der spises rå, og store, stivelsesrige madbananer, på engelsk plantains. I Sydøstasien giver den skelnen ikke rigtig mening, for der spises mange bananer både rå og tilberedt. I Malaysia og Indonesien kaldes både Cavendish og Saba for pisang. Madbananer af typen plantain hører til gruppe AAB. Forskellene i smag, modenhed og brug er samlet på siden om madbananer.

Panamasyge og truslen mod Cavendish

Panamasyge skyldes jordsvampen Fusarium oxysporum f. sp. cubense. Race 1 af svampen angreb Gros Michel, mens Cavendish var modstandsdygtig. I Ulua-dalen i Honduras blev ca. 30.000 ha plantage ryddet mellem 1940 og 1960. Eksportørerne skiftede derefter til Cavendish.

Varianten TR4 (Tropical Race 4) angriber Cavendish. Kilderne angiver forskelligt årstal for opdagelsen i Taiwan: 1989 og 1993. Siden har den bredt sig til andre verdensdele:

• Colombia erklærede national nødsituation i august 2019.
• Peru registrerede det første fund i april 2021.
• Sygdommens tilstedeværelse i Ecuador blev bekræftet i januar 2026.

Svampens hvilesporer kan overleve op til 30 år i jorden, og svampemidler virker stort set ikke. Kontrollen bygger derfor især på hygiejne, karantæne og forædling af modstandsdygtige sorter. Sort sigatoka er en anden alvorlig svampesygdom, der rammer bananplantens blade. Videnskab.dk peger på, at bananernes problem er, at de er kloner: jo større et areal med identiske planter, desto større risiko for en epidemi.

Sorter og handel

EU’s handelsnorm har et bilag med de vigtigste dessertbananer på EU-markedet, og det omfatter grupperne AA, AB, AAA og AAB. Hvordan normen afgrænser størrelse og klasser, står under bananhandel. Et samlet overblik over frugten findes på forsiden om banan, og spørgsmålet om, hvorfor bananen botanisk er et bær, besvares under er banan et bær.