Hvor kommer bananer fra? Fra tropisk Asien til danske butikker

Bananplanter (slægten Musa) hører oprindeligt hjemme i det meste af det tropiske Asien og dele af det nordøstlige Australasien. De første dyrkede bananer stammer fra Ny Guinea, og i dag dyrkes bananer i omkring 135 lande. Bananerne i danske butikker er importeret: Danmarks Statistik registrerer import direkte fra blandt andre Colombia, Ecuador og Guatemala og via EU-lande som Tyskland og Sverige.

Hvor vokser bananer?

Slægten Musa er i dag indført i mange tropiske og subtropiske egne. Næsten alle spiselige, dyrkede bananer er frøløse og formeres vegetativt, så planterne er kloner af hinanden. Mere om selve planten står på siden om bananplanten, og spørgsmålet om, hvorfor frugten botanisk regnes som et bær, er omtalt under er banan et bær.

Også i EU findes der bananområder. EU’s handelsnorm for bananer nævner Madeira, Azorerne, Algarve, Kanarieøerne, Kreta, Lakonien og Cypern som steder, hvor bananer af Cavendish- og Gros Michel-typen må markedsføres, selv om de er kortere end 14 cm.

I Danmark kan bananplanter holdes i krukker. Haveselskabet omtaler en dansk have med Musa basjoo og Musa sikkimensis, hvor planterne får 1–2 m lange blade om sommeren og overvintrer i en halvmørk garage under vækstlys.

De største bananproducenter

Verdensproduktionen var i 2022 på 135,1 mio. ton bananer og 44,2 mio. ton plantains, i alt 179,3 mio. ton. Tallene kommer fra FAOSTAT og er gengivet af Wikipedia. Nogle lande skelner ikke mellem bananer og plantains i statistikken, så landene sammenlignes på den samlede mængde. Madbananerne er forklaret på siden om madbananer.

Indien og Kina stod tilsammen for ca. 26 % af produktionen.

Produktion og eksport er to forskellige ting

Indien har den største produktion, men Ecuador omtales som verdens største eksportør af bananer, og produktionen dér bygger meget på mindre landbrug. Wikipedias nyeste eksporttal er fra 2013: 20 mio. ton bananer og 859.000 ton plantains. De største eksportlande var dengang Ecuador med 5,4 mio. ton og Filippinerne med 3,3 mio. ton. I 2022 var Filippinerne verdens næststørste eksportør af bananer, og Cavendish var den vigtigste sort.

Wikipedia anfører også, at de fleste bananer i verden dyrkes til familiens eget forbrug eller lokale markeder. Det udsagn er dog markeret som mangelfuldt belagt i artiklen. Til eksport til de rige lande bruges næsten kun én sort: Cavendish står for omkring 99 % af bananeksporten til de rige lande. Sorterne er samlet på siden om banansorter.

Hvor kommer Danmarks bananer fra?

Danmarks Statistik opgør importen af friske bananer. Pisang (madbananer) har sin egen varekode og er ikke med i tallene her. Fra 2024 er varekoden delt i kanariske bananer og øvrige bananer, og de to er lagt sammen. Tallene gælder hele landet, og kilden er Statistikbanken, tabel KN8Y.

• 2023: 92,2 mio. kg til 679 mio. kr.
• 2024: 83,1 mio. kg
• 2025: 89,9 mio. kg til ca. 660 mio. kr.

Danmark eksporterede 2,7 mio. kg friske bananer i 2025.

Fordelingen på handelspartnere i 2025 ser sådan ud:

Sådan skal tabellen læses

Ved import fra EU-lande registrerer Danmarks Statistik kun det land, varen er sendt fra. Ved import fra lande uden for EU bruges i langt de fleste tilfælde oprindelseslandet. Tyskland, Sverige og Nederlandene er ikke bananlande: bananerne er sendt videre derfra, efter at de er kommet til Europa. Det samme gælder tallet for Spanien, som også kun viser afsendelseslandet. For de seks lande uden for EU er det som regel oprindelseslandet, der er registreret, altså landet, hvor bananerne er dyrket. Størstedelen af mængden kom i 2025 via EU-lande.

Fra plantage til modning

Bananer til Europa plukkes grønne, sejles hertil og modnes med ethylen i store modningslagre, fx i Holland. Hvordan modningen foregår, og hvad ethylen gør ved frugten, står på siden om modning af bananer. Selve handelen med normer og mærker er beskrevet under bananhandel, og hvordan bananen kom ud i verden, står i bananens historie. Overblikket over emnet findes på forsiden.