Bananplanten – skinstamme, blomst og klase

Er bananplanten et træ?

Nej. Bananplanten er en staude, altså en flerårig urt, selv om den ofte kaldes et træ, fordi den bliver så stor. Ifølge engelsk Wikipedia regnes den som den største urteagtige blomsterplante. Den dyrkede bananplante hører til slægten Musa, som Linné opstillede i 1753.

Det, der ligner en stamme, er en skinstamme (pseudostamme). Den består af bladskeder, som ligger tæt omkring hinanden, og den er det eneste, der bærer planten. En egentlig stængel vokser først op gennem skinstammen, når planten skal blomstre.

Størrelse og vækst

Højden afhænger af sorten:

Dansk Wikipedia skriver, at planten når fuld højde på omkring et halvt år og blomstrer og sætter frugt samme år.

Bladene sidder i spiral og kan blive op til 2,7 m lange og 60 cm brede. Under jorden har planten en kraftig rodstok, som bærer rødderne og de opretstående, bladbærende skud. Nogle kilder kalder den underjordiske del en knold, mens artiklen om slægten udtrykkeligt bruger ordet rodstok (rhizom).

Blomst og frugt

Hver skinstamme danner én blomsterstand, som kaldes „bananhjertet“. Den vokser op gennem skinstammen og kommer frem i toppen. Mellem rækkerne af blomster sidder store, kronbladsagtige højblade. Hunblomsterne sidder øverst på stænglen, tættest på bladene, og hanblomsterne sidder yderst på blomsterstanden.

Frugterne hænger i en klase med ca. ni etager, som kaldes hænder. Der kan være op til 20 bananer pr. hånd, og en hel klase vejer 22–65 kg. I EU’s handelsnorm kaldes den enkelte banan en „finger“, og en del af en hånd kaldes en „cluster“.

Fordi hver banan udvikles af én blomsts frugtknude og har en kødfuld frugtvæg, regnes den botanisk som et bær. Det forklares nærmere under er banan et bær.

En plante, der fornyer sig fra roden

Skinstammen dør efter frugtsætningen, men der vokser sideskud frem fra basen, så planten som helhed er flerårig. I dyrkning beholder man et større skud til den næste høst og et mindre sideskud, som giver frugt efter 6–8 måneder.

Frøløse bananer og kloner

Næsten alle spiselige, dyrkede bananer er frøløse (partenokarpe). De stammer fra de to vilde arter Musa acuminata og Musa balbisiana eller krydsninger mellem dem og formeres vegetativt, så planterne i en sort er kloner. De fleste sorter er triploide, altså med tre kromosomsæt, og det gør forædling svær. Ved et forsøg i Honduras fik man kun omkring 15 frø fra ca. 30.000 planter.

Vilde bananer har derimod mange store frø og formerer sig både med frø og med sideskud. At mange dyrkede planter er kloner, gør dem sårbare over for sygdomme. Det uddybes under banansorter.

Musa hører oprindeligt hjemme i det meste af det tropiske Asien og dele af det nordøstlige Australasien. Kilderne angiver forskelligt antal arter: engelsk Wikipedia nævner ca. 85 arter, mens artiklen om slægten skriver „omkring 80“ eller 83.

Bananplanter i haver og som stueplanter

Bananplanter hører hjemme i tropisk klima, men der findes arter, som klarer sig bedre i kulden. En af dem er Musa basjoo, den japanske fiberbanan, som på engelsk også kaldes „hardy banana“. Ifølge engelsk Wikipedia tåler skinstammen kun få graders frost, mens rodstokken kan klare ned til ca. minus 12 °C, hvis den er godt dækket. Dør skinstammen af kulde, kan planten skyde igen fra jorden. Frugten er uspiselig og fuld af sorte frø.

Haveselskabet omtaler en dansk have, hvor Musa basjoo og Musa sikkimensis står i krukker. Bladene bliver 1–2 m lange om sommeren, planterne overvintrer i en halvmørk garage under vækstlys nogle timer om dagen, og de har brug for meget vand. En lav udgave af sorten Lady Finger dyrkes også som stueplante og kan blive op til ca. 4,5 m høj.

Mere end frugten

Flere dele af planten bruges i madlavning. Blomsten bruges som grøntsag i Syd- og Sydøstasien og smager lidt som artiskok. Den bløde kerne i stammen indgår i retter som den burmesiske suppe mohinga, og de store, vandtætte blade bruges som tallerkener og til at pakke og dampe mad i. Mere om det står under banan i madlavning.

Frugten selv findes i mange typer, fra den almindelige gule banan til de store, stivelsesrige madbananer. Et samlet overblik over frugten findes på forsiden om banan.